29.10.2019 Musikgudstjeneste

 

29.10.2019

Musikgudstjeneste

HunBjørn

Den københavnske sangerinde Hunbjørn besøger d. 29. oktober Trinitatis Natkirke.

Døre: 19.45
start: 20.00

Gratis



HunBjørns univers er på en og samme tid både råt og sårbart. Iørefaldende indie pop, båret af drømmende bølger af synths, vokaler, guitar og strygere sat i en setting af stramme bas-tromme–parløb. Det er klangen af eftertænksomhed og den gode melodi – tilsat smuk forvrængning.

HunBjørn er en stærk liveperformer, der inviterer indenfor med stor ærlighed og åbenhed. En kontant levering af historier på en naturlig og utvungen måde, en direkte levering af melodier med stort overskud.
På scenen er HunBjørn ledsaget af de kompetente musikere Line Felding (Cody) cello og synths, Rasmus Krogh (Kentaur) guitar, Christian Sekjær (Télé Rouge) bas og Rune Lohse (New Kids) trommer.

I 2018 udkom udgav hun debut EP’en”In Vacuo” som var produceret i fællesskab med Brian Batz (Sleep Party People). In Vacuo modtog flere flotte anmeldelser heriblandt 4 stjerner fra Gaffa med ordene:

”HunBjørn evner på fineste vis at iklæde sine kærlighedsfortællinger aspekter, der rækker ud over den klassiske ”dig og mig”-beretning. Noget jeg finder inspirationsværdigt for musikbranchens generelle sangskrivning.” (Gaffa, Andrea Washuus Bundgaard)

 

Event Facebook