Vi tror i Natkirken, at det kristne budskab kan have en afgørende betydning i ethvert menneskes liv, og at kristendommen kan finde en plads i en hvilken som helst kultur – det gælder også en moderne pulserende storbykultur. 

 

 

Vi vil skabe et rum for mangfoldighed – det gælder både musikalsk, billedligt og poetisk. Alle udtryksformer har deres egen skønhed og validitet, hvis de skabes med et kunstnerisk sigte. Vi har som Natkirke for unge en forpligtelse til at åbne dørene for ungdomskultur i alle dens afskygninger og udtryk. Det er derfor afgørende, at unge kan regne med at få deres kultur og kunst taget alvorligt i Natkirken.