Faith & Food

logosssTrinitatis Natkirke er en del af styregruppen i Faith & Food, der er et tværreligiøst initiativ for unge kvinder og mænd.

Faith & Food er et frirum, hvor vi mødes på tværs af religion, kultur og filosofi, som normalt kan sætte skel i samfundet. Faith & Food er et dialogforum for venlig og nysgerrig dialog, hvor du kan få udfordret dine fordomme og møde et andet menneske, du måske ikke har snakket med før.

Vi mødes sidste torsdag i måneden til spisning sammen, hvor der også vil være et oplæg. Oplægget relaterer til emner, der naturligt falder ind under tværreligiøsitet. Faith & Food afholder derudover løbende aktiviteter i samarbejde med andre foreninger og organisationer. Maden vi tilbereder sammen er vegetarisk/vegansk, så alle kan være med.

Faith & Food lægger vægt på:
• At det er en nødvendighed, at enhver fordømmelse bliver lagt ved døren, når vi sammen.
• Antirepræsentativitet som vores udgangspunkt: Vi repræsenterer ikke en bestemt religion eller filosofi i gruppen. Vi søger ikke at monopolisere sandheden, men omfavner den religiøse diversitet og andre forskelligheder.

Initiativet startede i 2012 under navnet ’Interreligiøs Fællesspisning’ og har siden udviklet sig til Faith & Food, som det er i dag.

Læs mere på facebook.
cover2

Comments are closed.